Gå tilbage til forumoversigten

Emne: Verdens Lykkeligste Land....

Af: Peter Kofod

02/02-2005 11:28

#1

I dag kunne man høre i Nyhederne, at danskerne er det lykkeligste folkefærd i verden; hvilket vel ikke siger så lidt.. tænk sig - hele TRE gange lykkeligere end sultende mennesker i Tanzania! Hvis dette virkelig er rigtigt, må det være både sikkert og vist, at vi i den næste regeringsperiode VIRKELIG kan få gjort noget ved nogle ting.

Forestil dig et land uden hjemløse - boliger til alle. Et land hvor sindslidende ikke bliver vilkårligt fikserede og tvangsmedicinerede. Forestil dig et land, hvor arbejdsløse ikke bliver tvangsaktiveret (i strid med både grundloven og EU's menneskerettigheds-charter) i tåbeligt, dyrt, bureaukratisk idiotarbejde. Forestil dig et land uden racistiske 24-års regler og tilknytningskrav. Forestil dig et land uden 90.000 børn der lever i fattigdom. Et land uden stregkoder i ældreplejen, flygtninge på madkasseordning og befolkningsgrupper på 'starthjælp'.

Forestil dig at politik og valgkamp var andet og mere end gyldne løfter hver fjerde år. Forestil dig at vi kunne nyde vore status som verdens lykkeligste borgere i et samfund med frihed til forskellighed, lighed for loven og social retfærdighed; hvor velfærdssamfundet er for ALLE - ikke kun for 'kernevælgeren' som skal bestikkes til at stemme på Fogh eller Lykketoft.

Minoritetspartiet vil være en humanistisk opposition i folketinget, ikke bare til den nuværende, men også til enhver kommende regering.

Peter Kofod, folketingskandidat for Minoritetspartiet, Fyns Amtskreds
http://www.peterkofod.dk





Det er nødvendigt at være oprettet som bruger på DKby.net for at lave indlæg. Såfremt du allerede er oprettet som bruger skal du blot logge på via nedenstående formular ellers kan du gratis oprette en bruger ved at klikke her!


Emailadresse:  
Adgangskode:

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

Google
Web Site